I denne artikel vil vi fokusere på vigtigheden af, at din virksomhed passer godt på sine immaterielle rettigheder. Dermed forhindrer du bedst muligt, at en af dine konkurrenter kommer til f.eks. at ’låne’ et produkt eller indhold fra din virksomheds hjemmeside.
Ofte ses desværre, at nogle føler sig fristet til at kopiere eller bruge det, andre har frembragt – en tendens, der kun synes at være opadgående.
Det kan være en træls omgang at få bragt andres ulovlige snyltning til ophør. Dels kan det være dyrt i form af omkostninger til eksterne rådgivere, dels fjerner det fokus fra selve driften af virksomheden og rammer på den måde også direkte på bundlinjen.
I værste fald udhules din virksomheds forretningsgrundlag, hvis du ikke gør noget.
Stop! – hvorfor skriver du denne artikel?
Thomas Edison sagde:
“I have not failed. I just found 10.000 ways, that won’t work”.
Min ambition er at være med til at skabe succeser for små og mellemstore virksomheder, så virksomheder ikke behøver lave 10.000 fejltagelser for at opnå succes i den givne situation.
Derfor forsøger vi blandt andet at udbrede kendskabet til så mange ting, som du eller din virksomhed selv kan gøre – oftest nemt, billigt og uden behov for ekstern bistand – for at skabe de optimale rammer for netop jeres virksomhed. Og dermed undgå de trælse fejl.
Det inkluderer blandt andet at lave artikler som denne, hvor vi dels selv bidrager med information og dels henviser til andre steder, hvor yderligere information kan søges. Nederst har vi lavet en samlet liste med relevante links for denne artikel.
Nu er tiden kommet til at slå et slag for fokus på de immaterielle rettigheder.
Senere vil vi sætte fokus på andre emner.
Fortsæt bare – hvorfor er det relevant at snakke om immaterielle rettigheder?
At have styr på virksomhedens immaterielle rettigheder kan være af stor økonomisk betydning for din virksomheds værdi. Særligt hvis du har en drøm om en dag at lave en stor exit. I nogle virksomheder udgør de immaterielle rettigheder nærmest hele virksomhedens værdi og eksistensgrundlag. Tænk f.eks. på AirBNB og Über. Men også i mindre skala kan det have stor betydning.
Om fokus på immaterielle rettigheder er relevant for din virksomhed, kan du prøve at overveje:
- Vil du f.eks. gerne acceptere, at andre, uden din tilladelse, bruger de billeder, du har taget til din webshop?
- Eller bruger den tekst, du har skrevet på din hjemmeside?
- Eller bruger dit logo og navn og påstår, at det ikke er identisk med dit (som i sagen med KFC, vi omtaler senere?
- Eller bruger den opfindelse, du har lavet?
- Eller sælger dit produkt i en anden indpakning og måske til en billigere pris uden at betale dig for det?
- Hvis du en dag vil sælge din virksomhed eller have en partner med, tror du da det har betydning for prisen, om din virksomhed har styr på sine rettigheder eller risikerer at blive krænket?
Vores gæt: 5 x NEJ og JA!
Derfor er det nok sandsynligt, at immaterielle rettigheder også betyder noget for din virksomheds værdi.
Eftersom artiklen er skrevet ”bredt”, vil hele indholdet nok ikke være lige relevant for alle. Men det, at have fokus på sine immaterielle rettigheder, mener vi, er relevant for alle.
For god ordens skyld er vi nødt til at gøre opmærksom på, at artiklen og de hjemmesider, vi henviser til, ikke kan stå alene i den forbindelse. Det kan det aldrig – juridiske korrekte løsninger behøver altid en konkret vurdering.
Du skal derfor søge konkret rådgivning, hvis du vil være på 100 % sikker grund i forhold til dine rettigheder.
Når det er sagt, er vi sikker på, at du kan komme langt og beskytte din virksomheds rettigheder rigtigt godt ved at læse videre her.
I bunden har vi som nævnt lavet en samling links, hvor du kan læse mere om det at beskytte sine immaterielle rettigheder, og som er henvisninger til meget af det, vi omtaler.
Der ligger faktisk et hav af guldkorn på nettet.
Hvis vi skulle gå i dybden med en fuldstændig beskrivelse af sikring af immaterielle rettigheder, ville det nok blive en meget tung artikel.
Vi har også indsat et nemt tip, du kan bruge til at sørge for dokumentation, så du står ekstra stærkt i en krænkelses-sag, hvis du skulle være så uheldig, at nogen ”låner” noget af dig eller din virksomhed.
Hvad er immaterielle rettigheder helt præcist?
Immaterielle rettigheder er f.eks. indholdet på din virksomheds hjemmeside, dvs. tekster, billeder, virksomhedens navn, logo, grafik, videoer og andet. En immateriel rettighed kan også være et billede, et kunstværk, en lyd, et forretningskendetegn og lignende.
Apps er også en immateriel rettighed og udgør i bogstaveligste forstand et kapitel for sig. Du kan læse længere nede i artiklen, hvordan du kan beskytte en app. Der skal nemlig tænkes kreativt.
Immaterielle rettigheder kategoriseres typisk som patenter, designs eller varemærker (f.eks. LEGO, Hummel m.v.). Altså rettigheder, der kan have stor betydning for virksomhedens eksistens.
De fleste har en nogenlunde idé om, hvad et patent og design er. Varemærker derimod er lidt mindre kendt.
Et varemærke kan f.eks. være
- et ordmærke, f.eks. Hummel eller AGF (altså selve navnet og skrevet på den måde).
- et lydmærke (f.eks. Hjem Is-bilens klokkelyd),
- et figurmærke (f.eks. logo)
- et vareudstyrsmærke. Der er det typisk varens emballage, form eller udstyr, der udgør varens kendetegn. F.eks. Converse-sko, Lego-manden eller Adidas’ tre striber.
Er immaterielle rettigheder noget, man får styr på én gang for alle?
Desværre nej. Du er nødt til at have et løbende fokus på dine rettigheder.
Online er det så let som ingenting at låne fra hinanden og nogle tror oprigtigt, at det, der ligger på nettet, må bruges gratis af andre (hvordan man så end kan have den opfattelse – muligvis skyklap-metoden).
Andre kommer til på god gammeldags manér f.eks. til at læne sig lige lovlig kraftigt op ad andres navn og logo.
Hvis nogen krænker dine immaterielle rettigheder, kan det kraftigt forringe din virksomheds værdi, hvis du lader det passere. Du kan faktisk risikere at miste den beskyttelse, du ellers havde. Derved åbner du op for en konkurrents fremfærd på markedet på baggrund af en goodwill, du har bygget op.
For at sikre dine rettigheder er du nødt til at håndhæve, at de ikke misbruges af andre. De fleste ville nok også syntes, at det var pænt træls at se konkurrenten lovligt udnytte det produkt/brand, man selv har brugt mange år på at bygge op. Vel at mærke særligt, hvis det skyldtes, at man havde fortabt sine rettigheder ved passivitet.
Det er blandt andet derfor (men også generelt i forhold til markedsføring), at store kendte virksomheder bruger mange ressourcer på at beskytte deres brands.
Se f.eks. en sjov sag fra 2014 hvor ejeren af en nyåbnet restaurant i Aarhus mente, at navnet på restauranten KFC – Kentucky Fresh Chieken (ja, stavefejl) – ikke var en krænkelse af navn og logo tilhørende det amerikanske, verdensomspændende firma, KFC – Kentucky Fried Chicken.
Det ville det rigtige KFC da heller ikke finde sig i. Da de rettede henvendelse til ejeren, stod han dog fast på, at han ikke ville ændre navnet. Han mente ikke, at der var tale om hverken forveksling eller krænkelse. Måske en lige lovlig frisk holdning.
Formentlig efter noget skriveri fra advokater oplyste ejeren senere, at skiltet, der var sat op på facaden faktisk slet ikke var færdigt. Restauranten skulle egentlig hedde KFK – Kentucky frisk kyllinger og altså ikke KFC – Kentucky Fresh Chieken. “Pudsigt”. Senere igen ændrede restauranten navn til noget helt tredje.
Andre gange er det mere problematisk at få fastslået, om nogen krænker andre, f.eks. i sagen om Jensens Bøfhus mod Jensens Fiskerestaurant. Den kom helt i Højesteret. Selvom Jensens Bøfhus vandt sagen, var det vist en dyrekøbt sejr, men havde Jensens Bøfhus andre muligheder? Formentlig ikke. Ellers risikerede de, at deres brand på sigt ville blive udvandet.
Der var også sagen om Facebook, hvor Mark Zuckerberg endte med at betale anslået 65 mio. USD i en forligsmæssig erstatning til to personer, der mente, at de ejede rettighederne til Facebook.
Det er bare få, kendte eksempler på, at vi i allerhøjeste grad mener, du bør have fokus på din virksomheds immaterielle rettigheder, som f.eks. kan være virksomhedens navn eller produkter.
Er det ikke kun store virksomheder, der risikerer at blive krænket?
Nej. Tværtimod er det vores opfattelse, at det typisk er små og mellemstore virksomheder, der bliver krænket. Det skyldes, at den krænkende part godt ved, at der sandsynligvis ikke vil blive brugt ressourcer på at køre en sag – altså en kalkuleret risiko, som krænkeren laver. Det er ikke jo engang sikkert, krænkelsen bliver opdaget.
Selvom det kan være dyrt at køre en sag, skal man ikke bare lade stå til, hvis man opdager en krænkelse. Det kan gøre det langt værre på den lange bane, fordi du som nævnt risikerer at miste dine rettigheder. Sådan fører du din egen retssag (uden brug af dyre advokater).
Hvordan sikrer man sine immaterielle rettigheder?
Som nævnt kan immaterielle rettigheder bestå af mange forskellige typer. Derfor er der også forskel på, hvordan du beskytter rettighederne.
Beskyttelsen falder typisk i to led.
- For det første skal du sikre dig, at du ejer Dvs., at du på korrekt vis stifter en ret, som du altsp også sikrer, dig, at du ejer. Det gør du typisk ved ibrugtagning eller registrering og forudsat, at rettigheden har særpræg og der ikke er lignende på markedet. Reglerne er forskellige og du kan læse mere herom lige om et øjeblik.
- For det andet skal du sikre dig, at andre ikke krænker dine rettigheder efterfølgende. Det vil sige, at hvis du bliver opmærksom på, at andre krænker din rettighed, skal du sørge for at få det bragt til ophør. Kun du eller din virksomhed skal som udgangspunkt kunne gøre brug af rettigheden, f.eks. et varemærke. Denne del indebærer, at du skal sørge for at have styr på dine rettigheder f.eks. ved at indgå ordentlige aftaler, så andre kun udnytter dine rettigheder på en måde, så du stadig ejer rettighederne og at brugen sker i overensstemmelse med jeres aftale (se links nederst). Det vil typisk ske via en forhandleraftale eller en licensaftale. Du kan selvfølgelig også sagtens sælge rettighederne. Det er meget alvoresdeligt. Vigtigst er bare, at du ikke handler på en måde, så du mister rettighederne uforvarende.
En teknisk opfindelse vil typisk skulle beskyttes via et patent eller en brugsmodelregistrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Et design (f.eks. en stol) vil skulle registreres som et design, ligeledes samme sted.
Et varemærke kan varemærkeregistreres, ligeledes hos PVS. Et varemærke kan dog også stiftes ved ibrugtagning, således at det opnår særpræg i markedet gennem indarbejdelse.
En tekst er automatisk beskyttet af ophavsretsloven, men selvfølgelig forudsat, at teksten ikke selv krænker andres rettigheder. Tilsvarende for et billede, en film eller andre frembringelser, som i det hele kan kaldes værker.
I visse henseender kan Markedsføringsloven også hjælpe med til at beskytte immaterielle rettigheder.
En af de bedste hjemmesider, der beskriver reglerne og de forholdsregler, man kan tage for at beskytte sine rettigheder, er Patent- og Varemærkestyrelsens. Det er en offentlig hjemmeside og man skulle derfor tro, at den er kedelig, tør og støvet. Men nej! Den er ganske enkelt fremragende – nem at overskue og med uanede mængder af relevant indhold for virksomheder. Alt sammen skrevet i et sprog, der er til at forstå.
For eksempel har hjemmesiden en test, der kan hjælpe, hvis man er i tvivl om hvilken beskyttelse, der er den rigtige til ens idé eller produkt. Her kan man via en række spørgsmål få afklaret priser og muligheder for at få beskyttet sin rettighed. Der er utallige eksempler og ikke voresdst er der et telefonnummer til en hotline, man kan kontakte, hvis man er i tvivl om hvordan, man griber det an at få beskyttet sin rettighed.
På hjemmesiden er også en guide, der kan hjælpe dig med at vurdere værdien af din rettighed på baggrund af en række individuelle spørgsmål. Meget praktisk, hvis du går i tanker om, hvad din virksomhed egentlig er værd. Det kan f.eks. være, hvis du vil have en medejer ind i selskabet, hvis du vil sælge selskabet eller hvis du f.eks. vil lade selskabet generationsskifte til dine børn.
Du skal være opmærksom på, at det er en god idé at være tidligt ude, når du overvejer, hvordan du bedst muligt sikrer dine immaterielle rettigheder. Ting tager tid, og hvis din rettighed skal sikres via registrering, er der sagsbehandlingstid. Fra du søger om at få beskyttet din rettighed, f.eks. et varemærke, går der pt. typisk 8-12 uger. Et patent tager typisk meget længere tid. Dertil kommer det indledende arbejde med afklaring af selve rettighederne, udfyldning af ansøgning m.v., som du i praksis selv skal stå for.
Hvilke krav er der til en immateriel rettighed, for at den kan beskyttes?
Generelt siger man, at det kræves, at der er tale om særpræg. Et design skal således være nyt og have individuel karakter (altså må andre ikke tidligere have offentliggjort noget lignende). En opfindelse skal have ”opfindelseshøjde”, dvs. den skal være ny, adskille sig fra andre produkter og kunne udnyttes industrielt. Et varemærke må ikke alene være beskrivende, f.eks. kan man ikke få registreret alvoresdelige ord som ”vejret” for en ”vejr-app”, men skal adskille sig fra alvoresdelige ord og fra andre varemærker.
Kan vi finde skabeloner på nettet til at få styr på vorese rettigheder?
Ja. Du kan finde flest skabeloner, der hjælper, når selve grundlaget for rettigheden allerede er på plads. Dvs. at f.eks. patentet er på plads. Når det er tilfældet, kan du finde utallige dokumenter, der hjælper dig til at udnytte rettigheden bedst muligt, f.eks. licensaftaler, overdragelsesaftaler og meget andet. Du kan dog også finde dokumenter som hemmeligholdelsesaftaler m.v., der kan hjælpe dig forud for eksempelvis registrering. Links til skabeloner er nederst i artiklen.
Når man registrerer en immateriel rettighed sker det via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside, der giver god vejledning undervejs. Der har du som udgangspunkt ikke brug for skabeloner, men skal bruge de formularer, der ligger på hjemmesiden.
Beskyttelse af apps
Som nævnt er beskyttelse af apps et kapital for sig. Det skyldes, at man som udgangspunkt ikke kan få beskyttet selve app’en. Som Patent- og Varemærkestyrelsen anfører:
“Det er som udgangspunkt ikke muligt at få eneret til ideen eller konceptet, der ligger til grund for selve app’en. Dvs. at du ikke kan forbyde andre at lave en app, der fx også viser vejrudsigt eller lader brugeren lægge en særlig kabale, selvom du har fået idéen til konceptet for vejrudsigten eller har udviklet kabalen. Det kan derimod være muligt at beskytte delelementer i app’en – fx tekst, user interface, teknisk funktion, video, lyd, navn, logo og app-ikon via IP rettigheder (IPR) som fx patent, ophavsret, design eller varemærke. Regler om domænenavne og god markedsføringsskik kan under visse omstændigheder også være relevante.”
Lad os sige, at vi har udviklet en app til at styre vores garageport, så den automatisk åbner, når vi kommer hjem efter en lang hård arbejdsdag. Vi orker simpelthen ikke at stige ud af bilen og åbne garageporten manuelt (hvis vi havde en) og fjernbetjeningen bliver altid væk.
App’en kan eksempelvis beskyttes på følgende måder:
Ved et patent: Vores app arbejder sammen med sensorer i garageporten, der registrerer, når vores bil nærmer sig. Lyset i garagen tænder og bryggersdøren låses op. Det patentérbare kunne være måden, enhederne kommunikerer og måden enheden med app’en kontrollerer garageporten og de andre enheder.
Kildekoden: Kildekoden kan som udgangspunkt ikke selvstændigt registreres som patent eller andet. Men der findes en lov om ophavsret. Den kan her være med til at beskytte vores app’s kildekode, men faktisk også UI, tekst, billede, video og lyd. En betingelse er selvfølgelig, at man ikke har selv har lånt noget af det andetsteds.
Varemærket kan registreres: Hvis vi til brug for app’en har udviklet et navn og logo med tilstrækkeligt særpræg, vil det kunne registreres, ligesom den samlede grafiske brugerflade vil kunne beskyttes i kombination med en designregistrering.
Som det ses, vil en beskyttelse typisk indeholde en kombination af flere forskellige metoder for samlet at beskytte din app. Men det kan altså i praksis godt lade sig gøre.
Bemærk dog i den forbindelse, at hvis din app er tiltænkt at operere på et internationalt marked (hvad mange er), kan der være særlige regler, man skal tage højde for. F.eks. har USA andre regler for beskyttelse af immaterielle rettigheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke altid er nok at være beskyttet efter de danske regler.
Hvordan sikrer vi beviser, hvis der opstår tvivl om, hvem der ejer en rettighed?
I mange tilfælde vil du kunne hjælpe dig selv og din virksomhed ved løbende at tage kopi af dine immaterielle rettigheder. Her tænker vi særligt på tekster og billeder. Det kan være en god idé at sende en tekst, et billede eller andet til dig selv pr. mail, efterhånden som ”værket” bliver frembragt. Opstår der en tvist om, hvem der har rettigheden til teksten eller billedet, vil du kunne fremlægge dateret dokumentation for, at værket løbende er frembragt. Din modpart derimod vil stå med en færdig tekst og kan ikke fremlægge mails, hvor man kan se, at arbejdet med teksten eller grafikken (f.eks. redigering i Adobe-programmer) løbende er skredet fremad.
I relation til for eksempel varemærker, der opnår særpræg gennem en ibrugtagningsproces, skal du sørge for løbende at gemme brochurer, visitkort, reklamemateriale, udskrift fra din hjemmeside og i det hele taget forskelligt markedsføringsmateriale. Dermed kan du bevise, at varemærket er opbygget af dig og din virksomhed og igennem hvor lang tid, det har været i brug. Det er også vigtigt, at det bliver holdt “i live”, da det ellers kan miste sin beskyttelse. Hvorvidt varemærket overhovedet har opnået det fornødne særpræg, der er nødvendigt for at opnå beskyttelse ved ibrugtagning, er desværre – igen – en konkret vurdering og må afklares via en retssag.
Man kan ikke beskytte en idé ved at få den registreret. Hvis man vil beskytte en idé, må man aftale hemmeligholdelse med de personer, der skal involveres, eller man må holde idéen tæt til kroppen. Hvis man vil forhindre andre i at registrere det produkt, som selve idéen ender med at udmønte sig i, kan man offentliggøre idéen, f.eks. i et tidsskrift, en video eller andet. Så vil det pågældende produkt som udgangspunkt ikke have den nyhedsværdi, der skal til, for at beskytte det. Dermed går du dog også på kompromis med din egen mulighed for at beskytte idéen, for så har du også udelukket, at du selv kan gøre det. Men du kan have fået et forspring på markedet, der i praksis sikrer dig en vis beskyttelse. Dermed er det en forretningsmæssig vurdering, hvad der samlet set er bedst.
Hvis en ansat gør en opfindelse?
Opfindelser, som en ansat gør, tilhører som udgangspunkt virksomheden. Der er dog undtagelser hertil. Man kan regulere det særskilt i ansættelseskontrakten, hvis der skal tages særlige forholdsregler i en konkret situation, hvor der vil kunne opstå tvivl om en påtænkt opfindelse.
Tak!
Tak fordi du læste helt til vejs ende. Vi håber, indholdet kunne bruges og ønsker dig god vind med at beskytte din virksomheds rettigheder så godt som muligt. Har du inputs til andre emner, eller hvordan vi eventuelt kan forbedre denne artikel, vil vi meget gerne have din kommentarer herunder.
Hvis du vil vide mere om emnet, er du også velkommen til at stille et spørgsmål nedenfor – så skal vi besvare efter bedste evne.
Links
Som nævnt har vi lavet en linksamling her i bunden af artiklen. Det har vi gjort for (forhåbentlig) læsevenlighedens skyld. Vi synes, at mange artikler har en tendens til at indeholde for mange links, der forstyrrer billedet, når man læser.
Vorese andre artikler:
Sådan fører du din egen retssag (uden dyre advokater)
Valg af selskabsform – hvilken type passer bedst til din virksomhed?
Har du penge tilgode hos din kunde (som du måske havde glemt)? Pas på, dit krav ikke bliver forældet
Idéer
Idéen er mere end en idé – beskyt din rettighed
Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside
Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside – ansøg om rettighed
Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside – sådan beskytter du din app
Er du i tvivl om hvilken rettighed, der skal beskyttes?
Har du brug for at vide, hvor meget dine patenter, brugsmodeller, varemærker eller design er værd?
Kontrakter/Skabeloner